Handelsbetingelser for private

Kurser og workshops fra Sandmark Uld udbydes formelt via firmaet Selvsået

Du handler derfor med:

Selvsået

Mågevej 10

4130 Viby Sj

Cvr: 42 29 31 80

Det er Astrid Sandmark, der ejer og driver Selvsået. Astrid kan kontaktes på astrid@selvsaaet.dk eller tlf. 26 23 02 82

 

 

Betaling.

Når du har tilmeldt dig et kursus modtager du en faktura. Denne skal du betale inden for tre dage fra den er udsendt, hvis du vil være sikker på din plads, ellers kan pladsen gå til en anden.

Du kan betale via bankoverførsel eller via MobilePay.

Alle priser er inklusiv moms, med mindre andet er oplyst.

 

Rettigheder.

Som kunden har du 14 dages fortrydelsesret. Du kan derfor få kursusprisen retur inden for 14 dage af dit køb, minus 100kr i gebyr, da det vil give en del administration til mig at håndterer afmeldingen og tilbagebetaling.

Deltager du på kurset har du dog ikke fortrydelsesret længere, selv om det er inden for de 14 dage.

Efter 14 dage fra dit køb er handlen bindene og købet refunderes ikke.

Bliver du forhindret i at deltage i kurset har du mulighed for at give din kursusplads videre til en anden. Dette skal bare meddeles pr mail til Astrid inden kursusstart.

 

Aflysninger, ændringer og uforudsete hændelser.

Selvsået  / Sandmark uld er en enkeltmands virksomhed uden medarbejdere. Derfor kan der opstå situationer, fx ved sygdom, hvor Astrid ikke har mulighed for at afholde allerede aftalte kurser eller workshops.

Selvsået har ret til at aflyse et kursus, hvis bliver nødvendig. Grunde til aflysning kan være:

  • Mindre end 4 tilmeldte
  • Sygdom
  • Andre akutte situationer

Skulle det ske at noget må aflyses vil du blive tilbudt at deltage på en anden dato eller få pengene retur.