Få spindeteknikken ind i kroppen
At spinde et er gammelt håndværk, men også en meditativ proces. De gentagende bevægelser, rytmen og umagen giver ro i både krop og sind.
Men før du når dertil at spinderokken bliver din stressventil så kræver det øvelse og håndelag.
En grundlæggende forståelse for mekanismerne i processen gør det nemmere at justerer både din rok og din teknik så du får det garn du drømmer om.
Kurset er for dig der gerne vil lære at spinde dit eget garn på spinderok.
Vi lægger ud med en række øvelser, der giver dig fornemme for din rok og træner motorikken og derefter kommer du til at afprøve og øve forskellige spindeteknikker.
Efter kurset er du fortrolig med din rok og har fået teknikken ’ind i kroppen’ så du kan fortsætte på egen hånd.
Der vil være lidt teoretisk gennemgang af spindefibre, rokkens funktionalitet og forskellige garntyper, men mest af alt er det et praktisk kursus, hvor du arbejder med din egen rok og får guidning fra underviseren.