Masser af garnsnak i godt selskab
At spinde sit eget garn, er en spændende og kreativ proces, hvor man kan eksperimentere en masse med farver og teksturer.
Bruger du restegarn i dit nye garn er det ikke bare genbrug, men også en mulighed for at lavet et unikt effektgarn, der måske endda inkluderer nogle garnminder fra andre projekter.
Som deltager har du dine egne garnrester med som du i løbet af workshoppen karter til nye spindefibre og spinder til garn på håndten.
At spinde på håndten er en god måde at komme i gang med at spinde på, da det er knap så teknisk krævende som spinderok - og du behøver ikke de store udgifter til udstyr.
Du bliver ikke en professionel spinder på en enkelt workshop, men med den rigtige 'begynderteknik' kan alle lære at lave garn.
Efter workshoppen er er du godt i gang med dit eget unikke garn og du er blevet introduceret til processer og udstyr, så du kan arbejde videre hjemme.