At spinde et er gammelt håndværk, men også en meditativ proces.
Du kan være kreativ og lave nogle helt unikke garner, hvor du blander farver, teksturer og tykkelser.
Undervisningen er for dig der gerne vil lære at spinde dit eget garn på spinderok.
Om du har spundet før og genre vil have genopfrisket teknikken eller om det er helt nyt er underordnet. Vi tager udgangspunkt i hvor du er rent spindeteknisk.
Du kommer til at afprøve og øve forskellige spindeteknikker, så du efter undervisningen er fortrolig med din rok og har fået teknikken ’ind i kroppen’ og kan fortsætte på egen hånd.
Eksempler på hvad undervisning kan indeholde:
- Intro til spindefibre og forskellige uldtyper
- Øvelser i at ’trække’ fibrene så du får en jævn tråd
- Praktisk øvelse med rokken så du finder rytmen og kan justerer indtræk og spænding
- Forskellige teknikker til at tvinde flertrådet garn
- Gennemgang af efterbehandling af dit færdige garn.
Du skal medbringe din egen funktionsdygtige rok eller du kan leje en af mine.
Da der findes virkelig mange forskellige modeller af rokke kan du ikke være sikker på at jeg kan hjælpe med opsætning eller problemløsning i forhold til lige din model af din rok, men jeg har efterhånden haft en del forskellige i hænderne.
Har du endnu ikke en spinderok, kan du komme hurtigt i gang ved at leje en af mine i enten 14 dage eller en måned.
Jeg rådgiver også gerne om køb af en brugt rok, da dette kan være lidt en jungle.
Pris for undervisning:
320kr pr time
ved køb af 5 timer: 1.350kr
Leje af spinderok i 14 dage: 300kr
Leje af Spinderok i en måned: 500kr
Undervisningen foregår som udgangspunkt i mit hjem i Viby Sjælland.
Vil du booke undervisning eller høre mere så kontakt mig endelig på astrid@selvsaaet.dk eller tlf 26 23 02 82
Vil du gerne lære at spinde, men vil hellere have mig på besøg kan du arrangerer en workshop eller et kursus. Se mulighederne her: sandmark.dk/bestil-et-spindekursus/